---
title: "Kære vandforbrugere i Hou"
description: "Der har gennem længere tid været problemer med urenheder i vandet i vores forsyningsområde."
date: "2026-07-27"
created: "2026-07-27"
---

[Hjem](https://houvand.dk/)

                    [Nyheder](https://houvand.dk/nyheder)

                [Kære vandforbrugere i Hou](https://houvand.dk/nyheder/kaere-vandforbrugere-i-hou)

# Kære vandforbrugere i Hou

**Kære vandforbrugere i Hou**

Der har gennem længere tid været problemer med urenheder i vandet i vores forsyningsområde.

Det skyldes formentlig et meget stort vandforbrug den søndag for ca. 1 måned siden, hvor
der var ekstremt varmt og denne dag var der et merforbrug på ca. 50 %. Dette merforbrug
fik hastigheden i vores vandledninger til at stige, og herved blev de indvendige belægninger
af mangan løsnet og kom med rundt i drikkevandet.

Dette var med til at give urenheder / sort vand hos nogle af vores forbrugere.

Normalt vil et sådant forhold normalisere sig, så problemet forsvinder af sig selv.

Vandforsyningen kunne dog konstatere at problemerne fortsatte, og derfor iværksatte vi
følgende foranstaltninger:

- Tirsdag den 15. juli lukkede vi for forsyningen gennem ledningen, som går gennem
Spøttrup, og som normalt har givet 10 – 20 % af vores vandforsyning.
Ved at lukke for denne ledning fik vi herefter 100 % forsyning gennem den nye
ledning langs Hou vejen. Det er den ledning, som kommer ind ved Varmeværket.

- Dette løste imidlertid ikke problemerne, tværtimod, og vi besluttede derfor at skylle
vores hovedledninger i Hou.
Dette skete ved, at vi åbnede brandhanen på hjørnet af Houvej og Nørreled onsdag
den 16. juli kl. 14.00, hvorefter vi skyllede hovedledninger i ca. 5 timer indtil der kom
rent vand gennem en længere periode.
Ved denne skylning kunne vi se, at det sorte vand kom i klumper.
Klumperne kan formentlig forklare, hvorfor det ikke er alle forbrugere har være ramt.

Denne skylning var kun mulig i vores hovedledninger, så der kunne være forurenet vand i
stikledninger på f.eks. sideveje på Lærkevej, Stadionvænget samt til områder der ikke
havde gennemstrømning f.eks. Askelunden, Bøgelunden m.fl. samt stikledninger til de
enkelte huse.

Det betød, at hvis der var kommet forurenet vand ind i rør, som Vandforsyningen ikke
kunne skylle, så kunne denne forurening kun komme ud gennem egen installationer i
husene.

Efterfølgende havde Vandforsyningen den 16. og 17. juni 5 – 6 henvendelser fra
forbrugere, som stadig havde problemer med urenheder i vandet. Efter samtale med disse
forbrugere skyllede de deres vand installationer gennem i 1 – 2 timer, hvorefter
problemerne var løst.

Vi havde den 24. juli set et enkelt opslag på Facebook gruppen HOU 8300 fra en forbruger
på Askelunden, som oplevede beskidt vand. Efter besøg rådede Vandforsyningen til at lade
vandet løbe i 1 – 2 timer.

Vi hører gerne for forbrugere som stadig oplever problemer – se nedenfor under
forsyningsområder – kontakt.

**Vandkvalitet**
- Odder Vandværk har onsdag den 15. og torsdag den 16. juli taget vandprøver på
Vandværket i Boulstrup og ved målebrønden ved varmeværket. Resultatet af disse
prøver viste normalt indhold af mangan og ammonium.
Prøve fra 16. juni i målebrønden er på hjemmesiden.

Den 16. juni om formiddagen lavede Vandforsyningen en aftale med Anders, Hou
Lystbådehavne, at hvis de på noget tidspunkt i de kommende dage så urent vand, så
skulle han kontakte os straks. Det har ikke været tilbagemeldinger fra Hou
Lystbådehavn, som er en storforbruger her om sommeren.

Hou Vandforsyning har taget vandprøve den 21. juli i køkkenet på Lystbådehavnen.
Denne prøve foreligger og er nu på hjemmesiden. I prøven er der ikke fundet
resultater uden for de anførte min- og maximumsgrænser.

**Forsyningsområde – henvendelser**
- Hou Vandforsyning forsyner det meste af Hou By og Halling Mark.
Henvendelse:

**1. Telefon 23431701** **2. Hjemmeside - houvand.dk**

Husk at der også er et Hou Vand ved Hals i Nordjylland, som I ikke skal
henvende jer til.

- Odder Vandværk forsyner Spøttrup Strandpark, Mågevej, Ternevej, Spovevej og Hou
Campingplads.

Henvendelse – vagttelefon 20226715
